Lyngkilde er prækvalificeret til boligrenovering for BoligKorsør i Korsør |
Lyngkilde er, sammen med Arkitektfirmaet Friis Andersen, blevet prækvalificeret til at give tilbud på en boligrenoveringsopgave i Korsør.
Renoveringen omfatter BoligKorsør afd. 25 Norbrinken, der består af i alt 8 parallelle stokke »tæt/Lav« boligbebyggelser. Stokkene er udført i betonelementer med udvendig skalmuring i gule tegl. Gavle er helt lukkede med træbeklædning på det øverste areal. Renovering omfatter: Tunge og lette facader, altaner og altangange, tage, kældre, installationer og terræn.
Slagelse Kommune har godkendt skema A ansøgning 25.2.2013 med en samlet anskaffelsessum på ca. 40 mio kr. for både støttede og ustøttede arbejder. |