Følg os på Linkedin
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
» Glemt din adgangskode?
Print side Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side 





Firmapræsentation

Lyngkilde - med afdelinger i både Næstved og Køge.

Lyngkilde blev stiftet i 1971. Firmaet beskæftiger sig som uafhængig rådgiver med alle traditionelle ingeniørmæssige specialer indenfor bygge- og anlægsområdet, herunder sundheds-, erhvervs-, bolig- og institutionsbyggeri.

Bygherrer er såvel offentlige som private. På energiområdet beskæftiger vi os bl.a. med fjernvarme og energibesparende foranstaltninger.

Firmaet er med sine 40 medarbejdere et mellemstort rådgiverfirma, der i de seneste år har været inde i en dynamisk udvikling præget af fremgang for såvel traditionelt byggeri som installationstunge projekter indenfor sygehuse og psykiatri.

Lyngkilde løser opgaver på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Med afdelinger i Næstved og Køge kan vi dels tilbyde lokalkendskab dels tilbyde at være til stede med kort varsel, når dette er nødvendigt.

Firmaet råder over medarbejdere med statiker-anerkendelse. Vi har en Miljø- og Indeklimaafdeling, der beskæftiger sig med rådgivning vedr. industrimiljø, forurenet jord og grundvand samt indeklima, herunder undersøgelser for fugt og skimmelsvamp. Bygherrerådgivning bl.a. i forbindelse med udbud af større og komplekse byggesager, håndteres af vores udviklingsafdeling. Vi råder over medarbejdere med speciale i energimærkning, alternativ energi og Passivhuse. I sammenhæng med firmaets specifikke erfaringer med renovering af bygninger i drift, vil dette være grundlaget for at sammensætte et højt kvalificeret og motiveret team, som dækker alle specialer, der er nødvendige til den optimale løsning af enhver opgave.

Lyngkilde har i øjeblikket en bred vifte af opgaver, der sikrer ”friske” referencer indenfor alle de funktioner, som indgår i traditionelle og specielle byggesager. Dermed kan vi tilbyde opdateret viden til fremtidige byggerier.

Ejerforhold:
Firmaet er et aktieselskab stiftet i 1971 af civilingeniør Lejf Lyngkilde.

Aktiekapitalen er kr. 1.000.000. Aktierne ejes af 5 ledende medarbejdere:
Adm. direktør Claus H. Larsen
Bygge- og anlægschef Per Kaas-Rasmussen
Markedsdirektør Per Harding
Afdelingsleder Brian T. Jensen
Faglig leder Jakob Johansen

Firmaet har en bestyrelse med medarbejderrepræsentation og eksternt bestyrelsesmedlem.

Økonomi:
Firmaet har en god økonomi med en egenkapital pr. 2018.06.30 på kr. 4,8 mio

Omsætningen har de seneste 3 år været:
15/16: kr. 27,0 mio
16/17: kr. 30,0 mio
17/18: kr. 34,0 mio

Bankforbindelse: Nordea og Sydbank, Næstved.

Brancheforening:
Firmaet er medlem af FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og lever op til foreningens etiske grundlag, som er i overensstemmelse med firmaets opfattelse af god kollegial og forretningsmæssig adfærd.

Erhvervsansvarsforsikring:
Firmaet er erhvervs-ansvarsforsikret hos TRYG.

Personskade: kr. 25 mio.
Tingskade: kr. 5,0 mio.

Kapacitet:
Lyngkilde beskæftiger pt. 40 medarbejdere.
Organisationsplan kan rekvireres på mail
eller på telefon 55 72 66 11

Lyngkilde a/s | Præstøvej 39, 4700 Næstved | Theilgaards Torv 1, 4600 Køge | Telefon 55 72 66 11 | CVR 1901 5637 |
Copyright © Lyngkilde Rådgivende ingeniører FRI - All Rights Reserved.

DANPAQ Web Content Management System by DAN. | Webdesign by R-Team.